lørdag den 25. august 2007

- det gik over ...

Så lykkedes det endelig – jeg fandt et sted at bo. Victoria er efter sigende et af de sværeste steder at finde bolig, især lige op til uni-start, og det tog mig 3 dage - så egentlig kan jeg vel ikke klage…
Siden jeg ankom i tirsdags (og sådan set også inden) har jeg gennemtrawlet tonsvis af boligannoncer, sendt virkelig mange mails ud og ringet til virkeligt mange telefonnumre uden det store held – indtil jeg her til morgen fandt en ny annonce, hvor en kvindelig canadisk studerende (Maria) efterlyste en roommate. Efter lidt email frem og tilbage tog jeg hjem til hende først på eftermiddagen. Maria er super sød, 3-års-studerende på UVic (engelsk litteratur), danser, rødhåret, har ukrainsk far og hollandsk mor, men er selv fra Victoria og er enormt nem at snakke med, så hun er nu min nye roommate. Vi har hvert vores temmelig store værelse, fælles køkken, bad og dagligstue – alt er i god stand og fuldt møbleret, bortset fra mit værelse, hvor der kun er skab og en seng jeg kunne få af hende, så det eneste jeg evt. mangler er et skrivebord. Der er oven i købet kabeltv, trådløst internet, vaskemaskine, tørretumbler og fuldt udstyret køkken, og det hele til en fair pris – det er SÅ meget bedre end de andre ting vi har kunnet komme i nærheden af, så jeg er glad og tilfreds! Lejligheden ligger i underetagen af et hus 2-3 km fra centrum, vi har egen indgang og der bor 3 andre studerende ovenpå, hvoraf det er den enes far, der ejer huset. Det ligger på vejen mellem centrum og UVic og tager ca. 15 min med bussen til UVic og 5-7 min til centrum (helt nede ved havnen), så det er helt perfekt, synes jeg!
Jeg flytter ind d. 1. september, så jeg har stadig en uge tilbage på mit hostel – som stadig er et hit og nok bliver endnu nemmere at nyde, når jeg ved, at jeg har noget andet at se frem til – godt for mit planlægnings(/kontrolfreak)gen!
Hostellet planlægger daglige udflugter til forskellige steder på øen til en meget fair pris. Der er kun plads til 7 deltagere, så det foregår i små hyggelige grupper. I går var Katja (fra Tyskland) og jeg med på turen til Mystic Beach og noget Rainforest. Vi kørte af sted i hostellets pimpede minibus op langs vestkysten, hikede ned gennem regnskov og klipper til Mystic Beach, som virkelig var ret mystisk med underlig tåge, selvom solen skinnede klart samtidig. Det var også mit første møde med det helt ægte Stillehav. Om aftenen spiste vi på hostellet og spillede lidt spil bagefter.

Mystic Beach
Katja i regnskov

Her til aften har jeg været ude og spise med Katja, svenskerne, briterne og en fransk pige. De andre satte sig i loungen og tog en øl mere – men jeg er lidt bombet oven på de sidste dages strabadser og nyder at have værelset for mig selv lige nu, indtil Björn og Mikael dukker op. Vi deler et family-room nu (efter et par dage på 6-senges dorms). I øjeblikket har vi en køjeseng med en dobbeltseng for neden og en enkeltseng ovenpå, som drengene meget galant har ladet mig få.
I morgen har vi tilmeldt os endnu en day trip, denne gang til en nationalpark på vestkysten med noget regnskov, hiking og strand – dejligt at nå at se noget af øen, mens vi stadig har ferie!
Nå, internettet vil ikke lege med mig lige nu, så jeg poster lige indlægget i morgen tidlig i stedet.
Hmm... Det blev morgen - og internettet ville stadig ikke lege. Nu er det så eftermiddag og forhåbentlig kan det lykkes nu - men så får I også lige en lille update...
I morges spiste jeg morgenmad på en bænk ved havnen sammen med Katja og gik en lang tur rundt i byen, inden vi tog på day trip sammen med svenskerne og en fransk pige. Turen gik i dag til East Sooke Park med hike gennem skov og ud på klippekyst. Så også sæler, søløver og en masse fugle, mens vi spiste frokost på klipperne. Rigtig fint, selvom vejret ikke er helt så godt som det har været de sidste dage - nu skinner solen dog igen fra en skyfri himmel, skønt!
Guide til højre
Anne, Micke, Björn

Nu sidder vi allesammen og leger med billeder og internet, inden vi vil finde noget aftensmad og en øl eller noget. Her til sidst får I lige lidt random shots fra diverse rundture i byen...
Micke
Anne, Björn
Micke, Björn
Nå, nu må det vist også være nok for denne gang, jeg vil tage noget pænt tøj på og drage ud i byen med de andre. Ha' det!

7 kommentarer:

Anne sagde ...

Hmm, blogtidszonen er vist ikke enig med mig - måske noget med at jeg forsøgte at udgive den i morges - kan jeg ændre tidspunktet, Daniel?

Unknown sagde ...

Fantastisk, at du allerede har fundet noget at bo i! Det lyder som et rigtig godt sted... Hvor langt er der til den nærmeste starbuck?

Anne sagde ...

Hihi, aldrig længere end 50 meter, det er et fantastisk land, Mette :)
Skynd dig herover!

Mikael Kronborg sagde ...

Tillykke med lejlighed Anne, min egen er også lige faldet på plads her til morgen... Er dejligt endelig at kunne slappe af og nyde det!
Ha det godt

Anne Marie sagde ...

Ja, tillykke. Min boligsituation er også endelig gået i orden. Det gør det hele lidt mindre stresende. Mht. datoerne: Mine indlæg har også altid de mest bizarre tidspunkter, men man kan indtaste det manuelt, når du skriver indlægget (eller hvis du redigerer dem) ved at klikke på "Valgmuligheder for indlæg" under boksen med selve teksten.

Anne sagde ...

Oki, tak AM!
Og dejligt at høre, at der også er styr på det for jer begge! Ja, det er så meget nemmere bare at nyde livet nu :)
Håber I har det godt ude i verden!

Anonym sagde ...

Hej Anne L

vi har det rigtig godt her og knokler som vi plejer.. Kirsten har fået den dejlige tjans at slibe glas... og Ove larmer som sædvanlig..

Det lyder super dejligt at du har fundet dig et sted at bo. det er virkelig nogen dejlige billeder derover fra. vi bliver helt misundelige. især da det ikke er så varmt idag her i lille Danmark. nå ja, det går fuldt fart frem af med Harry. ØV - Dobby er død;-( men super spændende nu så nu skal jeg bare blive færdig. så må ungerne selv lave mad og passe sig selv i weekenden..

Nu skal vi ud og have lidt mad her på Pelcon. pas på dig og vi ser frem til at læse mere om dit spændende liv på den anden side..

Knus Pelcon-slaverne
(dog ikke din med-grosser som har fri idag);-)