fredag den 21. december 2007

Juleferie

Saa er sidste eksamen overstaaet, kufferten pakket og jeg er klar parat til at komme hjem til jul.
- ok, ikke helt sandt... Det med eksamenerne er rigtigt nok, men resten er ikke helt rigtig endnu - er fx kun lige akkurat begyndt at pakke - og skal naa tusind ting (inklusiv at sige farvel til mange gode venner) i dag og aften - men saa skulle jeg ogssa vaere der...

Mine eksamener er generelt gaaet fino - har faaet A+ i mit signaltransduktions-kursus, saa det er skoenno - resten ved jeg ikke noget om endnu, men tror det er gaaet fino.

December maaned har ellers vaeret meget praeget af at skulle tage afsked med en masse soede mennesker, som kun var her for et semester. I mandags sagde jeg farvel til Brianna - det var ikke spor sjovt. Men vi mailer hele tiden og hun kommer til Europa til vores naeste sommer og jeg tager til Australien til hendes naeste sommer (maa finde rig onkel i Amerika eller noget). Og jeg skal jo nok bare vaere glad for at jeg fandt saadan nogle gode venner. Og heldigvis er der nogle af de soede tilbage :)

Jeg ville gerne uploade nogle af alle mine billeder fra december, men min computer nr. 2 er nu doed (maaske sover den bare, men kan ikke vaekke den - jeg maa have den daarligste computer-karma i hele verden) saa er paa Marias computer i dag og taenker at billeder maa vente...

I gaar efter eksamen tog jeg med Luke, Richard og Bjorn downtown og turbo-shoppede julegaver. Om aftenen spiste jeg sushi med Luke, Bjorn og to af hans svenske venner, som er paa kort visit "paa vej" hjem fra exchange i Ontario. De er rigtig soede og vi havde hyg aften. Sov laenge-ish i morges og tuller nu rundt og forsoeger at faa overblik over verden.

I aften skal jeg moedes med Rachel og en masse andre til middag og drinks paa Felicita's - en masse af de andre har eksamen fra 7 til 10 (en fredag aften, de er skoere, de kanadensere) besluttede at det er smart at vaere paa campus, saa kan de bare komme og joine, naar de ikke gider at skrive mere...

I morgen tager jeg faergen til Vancouver med en masse af de andre og saa til lufthavnen. Mit fly letter 18.30 og saa kommer jeg til Kbh 16.30 via Amsterdam. Flynummer KL1131 for dem der maatte vaere interesserede...

Glaeder mig rigtig meget til at komme hjem paa besoeg - isaer efter hele det her farvel-show skal det blive rigtig godt at komme hjem og se familie og venner! Og faa lidt aegte dansk jul, det skal ogsaa blive godt :)

Naa, jeg maa hellere vende tilbage til kufferten, den pakker jo ikke sig selv.
Glaeder mig til at se jer i Koebenhavn lige om snart! Og glaedelig jul og alt det der!

onsdag den 5. december 2007

Små finurligheder

Hov, kom til at tænke på noget mere:
Kan altså ikke helt gennemskue deres klima herovre... De siger at det regner meget - men det føles altså som mindre end i København (kan selvfølgelig nås endnu, så skal måske passe på med at være for kæphøj...) Og selvom det er koldt-ish, er der stadig blomster i haverne - vi har fx roser der blomstrer lige uden for vores hus - er det normalt for december?

Fandt butik nede i byen, fyldt med skandinavisk design. Var ligesom at gå i LICs boligafdeling. Plus Marimekko. Meget hjemligt. Ittala (både vaser, alle min barndoms vandglas og min stribede krus), Marimekko, Rosendahl, Stelton og Alessi (ok, er italiensk, men ikke til at komme udenom i dk)... Meget sjovt - og nu udbredt til Australien, fornuftigt!

Nåja, og så har de også julestjerner herovre, som i blomsterne - det er jo altid noget! Aner dog ikke hvad de hedder, men det er der heller ingen andre der gør, så nu hedder de christmas stars - opfindsomt, Anne - jeg kunne da i det mindste have fundet på noget sjovt, skulle man tro - men nej, holder mig til direkte oversættelser (som da også nogle gange fører til ganske megen morskab, når man blander svenskere, tyskere, danskere og australiere).

Er dog ved at være med efterhånden med hensyn til det der sprog. Bortset fra da jeg forleden (til selskabets store morskab) kom til at sige at "I slept with Björn the first 10 days I was here" som forklaring på, hvorfor jeg vidste at han ikke snorker - altså, vi delte værelse på hostellet, right - kunne dog godt selv høre, at den ikke var helt god...

Nogle gange er det dog også "the native speakers", der gør os andre forvirrede - især med forskellene mellem britisk, amerikansk, canadisk og australsk engelsk - som da Brianna undskyldte at hun kun havde "one pair of thongs for the shower, so I can't lend you any" og tilføjede, da hun så mit underlige ansigtsudtryk at "I always wear thongs in the shower, it's quite dirty". Jeg var stadig en anelse forvirret, indtil hun fremtryllede sine turkise klip-klappere - vi er nu blevet enige om at kalde dem flip-flops, for ellers bliver vi andre så forvirrede og drengene bliver helt røde i kinderne...

Nå, var vist bare det jeg ville dele med jer :)
Fejrede Lukes fødselsdag i går, var rigtig hyg og han så fin ud med dannebrog om halsen (smart at de ikke har den der tradition med at fødselsdage og flag hører sammen, så kan det danske flag altid få førsteprioritet). Her til morgen har jeg lavet rapport på campus. Er nu hjemme og skal forsøge at lave mere rapport, vistnok desværre hele aftenen - kedeligt, men måske (gentager, måske) nødvendigt...

Vi har fået julepyntet lidt herhjemme - har for første gang i mit liv plastic-grantræ - er ikke udpræget fan... Så godt at jeg kommer hjem til god gammeldags jul!
Nå, jeg stikker, den rapport skriver jo ikke sig selv (har jeg efterhånden måttet indse, selvom jeg håbede til det sidste...)

tirsdag den 4. december 2007

Det sør'me, det sandt, december!

Så sidder jeg her igen og bør skrive lab-report - så opdaterer da lige min blog, bare sådan hurtigt - det er jo også vigtigt!

Fest i fredags var sjov og spas - god middag på Sauce Bar med champagne (ok, Cava, men det ved de jo ikke herovre) og cocktails og så i byen og danse. Sov hos Brianna og havde hyg pyjamas-afterparty på hendes værelse med F/Philipperne.



Jo, Bri, Anne og bubbles :)


Lørdag morgen spiste vi morgenmad på campus og tog så til Butchart Gardens og dansede rundt i sneen. Det var rigtig hyg og dejligt juleagtigt deroppe - og enormt sjovt at se Brianna og Jo (begge australiere) opleve deres første nordiske julestemning. Haven var rigtig flot, de havde dekoreret den efter sangen "de 12 juledage" så der var 5 guldringe, 2 duer, 4 siskener osv... Meget fint!



Anne og Bri



Katja, Anne, Bri, Victoria



Jo


Om aftenen spiste vi sushi og så film hos Brianna med Jo og diverse folk, der kiggede forbi ind i mellem - og snakkede til langt ud på natten. Søndag morgen tog jeg hjem og lavede lidt (!) lektier og skypede en masse. Om aftenen gik jeg i biografen med Bri og Jo og så August Rush (super) og så et smut på Starbucks og derefter hjem på hovedet i seng...

I går havde jeg min sidste undervisning og lavede rapport med Dave i mellemtimen. Spiste frokost med en masse af de andre, gik tur til Cadboro Bay med Katja (som ikke har nogen eksamener (!) og derfor er taget hjem til Tyskland her til morgen, men kommer tilbage igen) og trænede med Brianna.
Om aftenen spiste jeg middag på Pagliacci's (Rosie's fars restaurant) med Brianna, Jo, Filip, Philipp, Stephan+kæreste og Rosie - super hyg og rigtig god mad - og virkelig smart at have Rosie med, så var der gratis appetizers og dessert og særpris på vinen.

Her til morgen spiste jeg morgenmad med de andre og har nu lavet lidt rapport (faktisk) og skypet med Mette (yay). Senere skal jeg et smut downtown med Brianna og lede lidt efter julegaver og i aften skal vi fejre Lukes fødselsdag.

Ellers skal resten af ugen bruges på eksamenslæsning (og dennerhersens rapport) om dagen og en masse hygge om aftenen, bliver jo nødt til at få det mest muligt ud af den sidste tid med alle dem, der skal hjem lige om snart.



Lige et ekstra billede, har ikke noget med noget at gøre (taget torsdag, inden vi tog på Irish Times med drengene), men synes bare at det var sjovt! :)


Nå, kort update denne gang, nu må jeg hellere vende tilbage til lektierne!
Lovs lovs