Meget beroligende at befinde sig i en verden, hvor man uden forsinkelse kan modtage interaktive knus fra venner i den anden ende af verden, når man har mest brug for det. Satte i hvert fald min "skræk" for at forlade venner og familie lidt ud af spillet, tak Jesper! Således med ét af de "psykiske" issues ude af verden, er der dog stadig rigeligt i den mere praktiske afdeling at se til inden afrejse - vi nævner i flæng: forsikringer, tilmeldelse til intro-dage, flytning, diverse indkøb (hvor finder man fx en canadisk<>dansk adaptor?), detaljer såsom bolig samt kunsten at pakke til et helt år på 2 gange 23 kg (og skulle kunne slæbe det, yaix).
Men når man gennemtænker hvad jeg allerede har klaret af bureaukrati og andet bøvl for at nå hertil, virker det trods alt som småting, og jeg når det jo nok - har jeg ladet mig fortælle...
I dag har jeg haft sidste dag på arbejdet - lidt underligt at forlade Pelcon efter 3 år, men jeg må vel snart indse at immunologi og betonteknologi næppe er de mest forenelige områder, så det er nok som det skal være. Der blev i hvert fald taget pænt afsked med mig med blomster og gaver - bl.a. et headset, så allerede dér fik jeg streget endnu en ting fra min to-do-liste.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Good on 'ya, mate! :) Glad for at kunne hjælpe - og bare rolig, det sidste er virkelig småting! Hvor stressende det end virker, så sidder du i et fly med et smil på læben inden længe!
Kram Jesper
Kaere Anne!
Ja, det er smart med blog - jeg vil gerne vaere din globale ven :)
Men tror det fungerer bedst, hvis man skriver lidt i den engang i mellem... Glaeder mig til at hoere at du er kommet godt derovre, skal nok vinke opad engang paa tirsdag! Taenk, det er det taetteste vi kommer hinanden lange!
Pas paa dig, lovs lovs
Send en kommentar