Lake Louise, 27. april
Bussen nåede frem som den skulle og vi fandt hurtigt frem til hostellet og blev installeret med det samme. Vi smed taskerne på værelset og købte lidt proviant og gik straks op til Lake Louise. Der er enormt smukt deroppe! Det turkise vand måtte vi dog tænke os til, da det stadig er meget vinterligt i Rocky Mountains på denne tid af året – så søen og alle vandrestierne var med is og sne på. Men det klarede vi også snildt og havde en super dag i området omkring søen. Nu er vi tilbage på hostellet. Drengene er gået omkuld på hver deres seng og Cecilie og jeg sidder i hostellets lounge med en lille øl og venter på at de vågner op og får lyst til aftensmad.
Det gjorde de så... Vi fik mad og nu ligger jeg i min seng efter at vi har planlagt vores videre færd – i morgen tager vi bussen kl. 8 (i.e. meget tidligt op for at pakke, spise morgenmad og sådan) til Calgary, hvor vi skal mødes med Luke, Richard & Dave, så vi kan fejre Rich’s fødselsdag med ham. Nu vil jeg se at få sovet lidt.
Calgary, 28. april
Så nåede vi til Calgary. Dave og Rich hentede os ved Greyhound stationen (i Daves kæmpestore bil – for sådan en har man naturligvis når man er 18 år og fra Calgary) og kørte os til vores motel, hvor vi igen var heldige og fik værelset med det samme. Nu har vi spist frokost og taget et bad og venter nu på Dave som kommer og henter os om lidt – så skal vi ud og lege i Calgary med drengene og i aften skal vi fejre Richard med dinner & drinks. I morgen tager vi tilbage til Banff og hiker om dagen, inden vi fanger en greyhound tilbage til Vancouver om natten.
San Francisco, 1. maj
Så nåede vi til California, the Golden state. Vi havde en fin dag i Banff, tog gondolen op til toppen (havde tænkt at gå derop, men der var lavinefare og meget smattet sne) og tullede rund i sneen. Underligt efter lige at have været nede i 20 grader og sol i Calgary.
Mødtes med Luke, Rich, Dave og nogle af hans venner og spiste aftensmad sammen, inden de kørte ned til Calgary igen og vi tog natbussen tilbage til Vancouver. Underligt at være i Van uden at skulle hjem til Vic. Og at indse at Vic ikke er hjem længere. Ih.
Bussen videre til Seattle (gennem canadisk-amerikansk grænsekontrol, som er meget mere besværligt til lands end til vands og i luften). I Seattle hoppede vi direkte over i bussen sydpå. Var ret smadrede, så sov tungt det meste af natten og vågnede op kl. 6 et sted i det nordlige Californien med rød jord, solskin og store træer – meget pænt!
Vi skiftede bus i Sacramento og ankom kl. 13 til San Francisco (efter 1 døgn og 17 timer i greyhound). Vi tog en taxa til hostellet (meget billigt og med sindssyg chauffør) og fik et velfortjent (og tiltrængt) bad, inden vi gik ud i byen. Tullede bare lidt rundt hele eftermiddagen og lavede middag på hostellet om aftenen. Katja og Mirjana ankom til SF i går aftes, så de kom på besøg til en lille drink.
Er nu tidligt oppe for at leje bil og tage ud til Muir Woods (park med redwoods og sådan) og et smut forbi Berkeley– hvis ellers de andre kommer op. Andreas er her nu, så vi er halvvejs til målet, I suppose.
Planen er at blive her til d. 6. og så bevæge os til Yosemite of derefter sydpå, men det vender jeg stærkt tilbage med.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar