lørdag den 5. januar 2008

2008!

Så så man lige mig med ny computer! :) Har investeret i en macbook, den sorte, til dem der måtte være interesserede… Så nu kan jeg igen fanges på nettet og kan få lov at lægge billeder ud! Så jeg starter lige med lidt billeder fra december i Victoria:


Middag paa Pagliacci's


Rachel og mig, sidste aften i Victoria
Hov, kan ikke vende det - men det passer nok meget godt til stilen...


Bri & Jo, middag paa Irish Times


Anne, Bri og Jo - sidste drink paa Felicita's inden Bri skulle afsted :(


Matt og Dave spiller smarte...
(Matt i jakkesaet fordi han kom direkte fra eksamen (!) - Dave og jeg vil battle ham i dette semester - fra nu af bliver det silkekjole til eksamen - maaske ikke for Dave)

Så blev det 2008 (godt nytår til alle) og tid til en lille nytårs-blog-update… For at tage fat hvor jeg stoppede sidst, havde vi en super hyg sidste aften i Victoria d. 21. december. Spiste middag med Rachel, Luke og Richard og alle de andre joinede os så til drinks og dans, efterhånden som de kom ud fra deres eksamener. Bjorn havde fødselsdag d. 22. så det fejrede vi om natten – og igen næste dag på færgen…
Havde lidt tung tur til Vancouver med 37 kg kuffert (!) og søvnunderskud… Var ikke sjovt at sige farvel til Rachel – men Rory (han var den eneste anden der skulle direkte i lufthavnen) var en sand gentleman og hjalp mig igennem det hele – bade humør og check-in, så jeg nåede frem og fangede mit fly.

Turen hjem gik relativt smertfrit – sad ved siden af skør kirgiser, som var meget utilfreds med at man kun måtte få en serving alkohol af gangen – så jeg gav ham mit – til gengæld vækkede han mig så når der var mad og gav mig sit tæppe på da han syntes at jeg så ud til at fryse… Udmærket fly-buddy!

Det var skønt at komme hjem til folk! Blev hentet I lufthavnen af familie og venner – og Asger havde sørget for champagne, som Mette kun havde sladret en lille smule om :) Meget dejligt – og farligt efter 3 døgn med meget lidt søvn…
Det var lillejuleaften, så traditionen tro (i hvert fald i min familie) tog vi hjem til Dalmosevej til risengrød. Formåede at holde mig vågen til det rent faktisk var sengetid og havde relativt normal nattesøvn den første nat – det gik så over siden – sov ikke før 4-5 resten af ferien – jetlag er noget hejs! Men var behård til at holde mig vågen og sove længe for første gang i mit liv…

Juleaftens dags morgen vågnede jeg op til fyldt julesok og dejlig familiehygge. Vi tog i Domkirken til julevesper og så hjem til Disneys juleshow – helt som det skulle være – det kunne de ikke have tilbudt mig i Canada! Havde rigtig dejlig aften – og fik taget masser af billeder af det ægte juletræ – fotodokumentationen er blevet beundret af australierne, de er meget imponerede…

De næste dage gik med familie-julefrokoster – og så holdt jeg lige pause fra julemaden med durum-date med Liv og Laura – ikke dårligt! Næste dag var vi så på den igen med julefrokost på kolle, som endte som en fordrukken affære da øl og snaps blev til gin-tonix, bailey-shots (why?) og daiquiries – rigtig hyg aften!

Nytårsaften holdt jeg hos Ida og Peter i deres nye lex lejlighed på Islands Brygge – havde super fest og dansede til den lyse morgen (ej, ikke helt, men det bliver jo også lyst umenneskeligt sent i Danmark, altså!)

2. januar tidligt (meget tidligt) om morgenen gik turen til lufthavnen, hvor jeg skulle tjekke ind kl 5 for at flyve hjem via Paris, Seattle og Vancouver. Turen virkede relativt lang og hård – træthed og farvel-følelse vejede tungt – og blev heller ikke bedre af at blive kropsvisiteret i stikprøvekontroller i hver eneste lufthavn (bortset fra Cph) og skulle åbne kuffert i både Seattle og Vancouver… Tolderen var meget interesseret i den 1,5 liters julmust jeg havde med tilbage til Bjorn – jeg forsøgte at forklare at det er en svensk juledrik, hvorefter han bare kiggede mistroisk på mit pas og spurgte om jeg ikke selv vidste hvor jeg kom fra… Der skulle jeg så nok bare have smilet pænt, men valgte i stedet at forsøge mig med at det er “somewhat like coke” – han var ikke imponeret… Men lod mig dog passere – efter at have kommenteret på min pyjamas – altså!

Rosie hentede mig i lufthavnen i Victoria – hvilket var super skønt, er virkelig godt at kende hende!
Næste morgen begyndte undervisningen igen – jeg har nu haft alle mine 5 nye kurser:

BIOC401 – Gene Expression in Eukaryotes
- virker som en udvidelse af Molekylærbiologi I og kommer til at have en masse artikellæsning og sådan og underviseren lader til at vide hvad hun taler om.

BIOL432 – Molecular Endocrinology
- ung kvindelig udnerviser, som virker god. Startede meget basalt, men lærebogen ser relativt svær ud og man skal nok ikke dømme niveauet på den første lektion…

BIOL436 – Human Molecular Genetics
- underviseren er ældre asiatisk mand med relativt uforståeligt engelsk – men må forsøge at lære at forstå ham, I guess… Bruger samme lærebog som jeg havde fra Panum-genetik – som var på for højt niveau dengang, så den passer måske nu…

BIOL465 – Molecular Basis of Cancer
- et fag jeg virkelig har glædet mig til. Underviseren virker lidt tør, men lærebogen er helt ny og skrevet af Weinberg, så det skulel i hvert fald være i orden…

MICR402 – Virology
- Ser udmærket ud. Aner intet om forskellige virus-familier, så det glæder jeg mig til! Har god lærebog, ser det ud til.

Dave (min ex-lab-buddy) er i de fleste af dem, ligesom danske Cecilie, som lige er kommet herover – det er rigtig hyg!

Torsdag aften kom Bjorn (har fået mac til at lege med dansk ø men ikke svensk endnu, det kommer), Mikael, Katja, Luke og Richard forbi til lidt hygge-aften hos Maria og mig – var rigtig rart at se dem alle igen! Vi var allesammen ret trætte efter rejse (fra Dk eller Jasper alt efter hvem man taler om) og start of classes – så vi tullede bare lidt runt og så lidt film, meget hyg!

I går aftes (fredag) gik vi ud og spiste sushi - super hyggeligt! Cecilie og Andreas (anden dansker) var med, dejligt at møde “de nye” - og nu må jeg hellere passe på hvad jeg skriver om dem – Andreas har nemlig fulgt aktivt med på bloggen :) Ej, de virker begge to rigtig søde og faldt nemt ind i gruppen.

I dag har jeg været tidligt oppe – vågnede kl 7 og fik spontant behov for at ae min mac (meget vanedannende) og besluttede så at benytte lejligheden til at skype med Danmark. (Kom tilbage, Laura – var meget nemmere dengang det kun var 3 timers forskel!)

Nu er jeg på Starbucks med Katja – havde ikke været her i noget der ligner en måned, var begyndt at blive bekymret for mit helbred! Men nu har jeg det godt igen! Chai latte er godt for krop og sjæl – well, i hvert fald for sjæl. Meh…

I aften planlægger jeg at holde mig hjemme – W Network viser 4 afsnit Sex and the City efterfulgt af Bridget Jones – tror det er lige mit niveau, kunne godt bruge en rolig weekend efter en måned med fest 5 gange om ugen krydret med eksamener, farvel-sessions osv. Får muligvis selskab af nogle af de andre – men de må finde sig i at det er chick-flick-aften!

I morgen skal vi spise brunch på Pagliacci’s – yum! Ellers skal min weekend mest bruges på at få overblik over kurserne og installere de sidste ting på computeren, så jeg (i hvert fald i princippet) er klar til at være flittig studerende. Nåja og måske en lille biograf-tur om aftenen, vil gerne se Drageløberen… men kan også godt være at den bliver skudt til en af de næste aftener…

Var virkelig dejligt at være hjemme og se familie og venner – og ikke særligt sjovt at tage afsted igen så hurtigt. Men er samtidig super glad for at min exchange ikke er slut endnu, der er så meget jeg stadig skal nå at opleve herovre! Så det var godt at komme tilbage til vante omgivelser og gode venner herovre også. Men var også rart med en lille reminder om at der også er søde folk at komme hjem til i Dk!
Håber at I alle har haft en dejlig jul og et godt nytår!

Ingen kommentarer: