Havde en super dejlig uge i Victoria med Daniel og Marie! Rosie kørte mig til lufthavnen, hvor vi samlede dem op - trætte, men glade - og man er vel aldrig for træt til et glas vin - eller 3... Sov så til gengæld også godt om natten...
Lørdag tog vi den med ro, en tur ned i byen og ellers ikke det store, inden vi om aftenen tog på Jelly Fish Lounge til fancy cocktails med Björn, Katja, Philipp og Brianna. Derfra tog vi på Social Club og dansede, meget hyg!
Søndag spiste vi brunch på Rosies fars restaurant, super lækkert, og kunne trille hjem bagefter. Om aftenen spiste vi bøffer og så Jack Bauer - og drak rødvin, natürlich...
Mandag var jeg i skole, mens D og M tog på hval-tur i smukt vejr - var kun en anelse misundelig. Tirsdag fik jeg lov til at skippe lab (Dave tog sig af det hele for mig, dejligt) og vi tog til Vancouver for at stemme - foregik på lille underligt konsulat, ikke så imponerende, Danmark... Men fik opfyldt vores borgerpligt - og Daniel fik shoppet helt vildt.
Onsdag shoppede D og M lidt mere i Victoria, mens jeg forsøgte at læse lidt til min midterm og om aftenen blev vi hjemme og hyggede - og gik tidligt i seng, var vist tiltrængt. Min midterm gik ikke overvældende godt (troede jeg) - men fik A+, så noget måtte jo have været rigtigt... Efter midterm kom D og M til campus og vi gik til Cadboro Bay og fik Starbucks, inden vi alle tre gik til Immunologi-forelæsning. Derefter mødtes vi med de andre til frokost. Om aftenen tog vi på Swann's Microbrewery med nogle af de andre til middag og øl.
Fredag morgen spiste vi brunch (igen), nu på Blue Fox - var ok, men altså ikke lige så godt som Pagliaccis (Rosies fars sted). Så et smut hjem og pakke det sidste, inden vi skulle ned og fange færgen til Seattle sammen med over 20 af de andre exchangere.
Vi boede allesammen på det samme hotel og havde super weekend. Fik sightsee'et, shoppet (elsker exchange-raten), festet og spist super lækker mad på en restaurant vi fandt - og blev nødt til at komme tilbage til... :)

Foran Space Needle, Seattle's vartegn

Udsigt fra Space Needle

Foran den første Starbucks nogensinde - stort øjeblik!

Dejligt med besøg!
Skøn middag lørdag aften
Mandag morgen meget tidligt (ok, var stadig nat) tog D og M til lufthavnen og hjem til det der Danmark - ret trist - var skønt med besøg!
Vi andre blev en nat mere og tog så tilbage til vores ø tirsdag morgen.
Tilbage i Victoria stod den mest på lektier for mig i et par dage og så var det weekend som blev brugt fornuftigt på fest og ballade - dvs. fredag tog vi en stille aften, men lørdag fik Brianna og jeg os meget smooth inviteret med til keg-party hos Chad, en kanadensisk business-studerende. Havde det umådeligt sjovt...
Sidste uge har jeg primært brugt sammen med Brianna, krydret med lidt Rachel ind i mellem, vi må jo have mest muligt ud af det hele, inden de skal hjem - bliver så trist... Fredag var der noget potluck-arrangement (canadisk for sammenskudsgilde) - det var jævnt kedeligt, men stoppede tidligt, så havde masser af tid til at tage downtown til business-party på Plan B - super sjovt!
Pre-party pictures
Brianna, Anne, Jo(hanna)
Lørdag tog vi downtown til lidt studier og shopping (købte ingenting, er meget stolt og lidt irriteret) og forsøgte så ellers at blive klar til at feste igen om aftenen, hvor Daniel (tysker) og hans roommate Raphael (æh, schweizer, nej, måske østriger, tror jeg) holdt cocktail-fest - endnu en super aften!
Alt i alt en rigtig god weekend!
Mandag var jeg i skole og om aftenen spiste jeg med Brianna og vi tog os af Jo, som var super syg - allergisk reaktion på smertestillende piller er vist ikke spas... Tirsdag gik med lab og sygebesøg (tvang hende til at spise en banan, hvilket så ud til at hjælpe lidt) og lidt læsning om eftermiddagen. Mødtes med Rachel til en drink om aftenen, hvilket var rigtig hyg!
I går hjalp jeg Rosie med at pakke hendes køkken ned (hun flytter, men ikke langt væk, heldigvis) og mødtes så med nogle af de andre til frokost, inden jeg skulle skrive rapport med Dave. Om aftenen hyggede jeg med Brianna og vi tog til Sandys surprise-party - men kun for en kort bemærkning, var det gode barn og gik hjem i seng tidligt.
Her til morgen havde jeg undervisning tidligt og har ellers skypet (yay), været på messenger (yay) og lavet rapport (knapt så yay, men var med Dave og vi fik lavet noget, så det er semi-yay). Nu er jeg lige hjemme for et par timer, inden jeg skal op til Brianna og så skal vi et smut downtown til den irske pub og en fødselsdagsdrink for en af business-pigerne...
I morgen er der farewell-dinner for internationale studerende - dvs for dem der kun er her 1 semester, men vi andre tager også med - foregår på Sauce bar, som er ret lex, så det glæder jeg mig til. Bagefter skal vi ud og danse hele natten (eller i hvert fald til kl 2, hvor alting lukker - fjollet).
Nu er november næsten slut - har faktisk slet ikke været slem herovre - har mest haft godt vejr - det gør de nu bedre herovre end i dk, synes jeg.
Så fra på lørdag står den på julehygge i lange baner med kalenderlys og pebernødder (tak D og M!) og pakkekalender (tak Muts!), det glæder jeg mig til! Lørdag tager vi op til Butchard Gardens, hvor de har juleland med skøjtebane mm - i mangel af Tivoli må man jo tage hvad man kan få. De har ingen af de normale juleting - ingen pebernødder, ingen brunkager, ingne gløgg og æbleskiver - kun eggnog og jeg er altså ikke rigtig blevet fan. Så må turbo-jule i Danmark!
Drømte i nat at jeg var på weekendtur i København og skulle købe nogle af alle de ting jeg savner med tilbage til Canada - købte 5 liter jersey-mælk fra Irma, that's it... Hmm, gad vide hvad det siger om mig?
Håber I har det godt derhjemme!






2 kommentarer:
Hey Anne...
Ihh, det var altså så dejligt at besøge dig!!! Tak for en dejlig tur:-)
Havde kun lidt jetlag - efter ankomst i Dk, gik jeg ud og spiste med min familie, og kom vist først i seng kl 2, natten til onsdag...hmm, ved ikke om det var så godt når vi rejste fra dig tidlig mandag morgen din tid:-)
Har forresten lige set allersidste afsnit af Gilmore Girls - snøft.., så jeg må jo finde en erstatning - måske de vil begynde at sende Gossip Girls;-)
/Marie
Selv tak! Det var jo også fantastisk at have jer på besøg! Satser på at se jer til foråret igen ;)
Ja, det er trist med GG - gossip girl må komme til DK - og ellers må du snyde!
Send en kommentar